Virksomhed med fokus på bæredygtighed ser "et grønt lys" i Valtra
Hos PileByg er bæredygtighed en hjørnesten. Med en stigende kundeskare, der efterspørger "grønnere løsninger”, har PileByg valgt at anvende Valtra-traktorer, da de vurderes som både opgave- og brændstofeffektive – kvaliteter, der passer perfekt til virksomhedens egne værdier.
Virksomhedsejer Johannes Falk har i over 35 år drevet PileByg fra det nordjyske Vendsyssel, hvor pil dyrkes som byggemateriale til blandt andet hegn og facader.
Det hele begyndte, da Johannes som 20-årig blev optaget af pilens unikke egenskaber, og i dag driver han virksomhederne PileByg og Nordic Biomass i fællesskab med medejer Vibe Gro og et par håndfulde medarbejdere. Der er plantet i alt 250 hektar med piletræer fordelt på de to ejendomme, Villerup og Hvidstedgaard Hovedgaard, ved Hjørring.
En central del af piletræ-produktion er deres Valtra T214, som siden 2016 har været uundværlig i produktionen. Værkstedsleder hos PileByg, Tommy Lehmann, har været ansvarlig for at traktoren undervejs er blevet omhyggeligt tilpasset til virksomhedens specifikke opgaver.
"Vores Valtra T214 er vores høstmaskine. Den har TwinTrac, og vi har monteret bælter for at kunne høste om vinteren, hvor jorden kan være blød. Vi har på eget værksted også udviklet en specialbygget høstmaskine til traktoren – en maskine, vi har bygget og tilpasset over tid, og som vi nu sælger og eksporterer til udlandet. Samtidig har vi udviklet en flettemaskine til vores pil, som vi også har i eget sortiment," forklarer Johannes Falk.
Der er derfor en meget unik Valtra-traktor man har kørende hos PileByg. Det er en traktor, som man er utrolig glad for, og derfor har de i år anskaffet endnu en Valtra.
"Vi har i år købt en Valtra Q305. Det er en meget spændende traktorstørrelse for os – lidt større end T-modellen, men ikke så stor som S-modellen. Den er udstyret med TwinTrac, hvilket er uundværligt, når vi laver mekanisk ukrudtsrensning i markerne med redskaber både foran og bagpå,” siger Johannes Falk.
Valtra matcher PileBygs grønne tilgang med sin effektivitet
PileBygs to Valtra-traktorer er perfekte til de specifikke opgaver, som virksomheden har, og Johannes Falk fremhæver især deres brændstofeffektivitet, hvilket passer godt ind i virksomhedens overordnede bæredygtige tilgang.
"Når vi leverer vores CE-mærkede produkter til slutbrugeren, medfølger en EPD (Environmental Product Declaration), som giver indsigt i produktets klimaaftryk. Derfor er det utrolig vigtigt for os at vælge maskiner og redskaber med omtanke," siger Johannes Falk og tilføjer:
"Med Valtra-traktorerne kan vi se et lavere dieselforbrug i forhold til vores øvrige maskiner. TwinTrac-systemet gør det muligt for os at løse flere opgaver i marken på én gang, hvilket reducerer antallet af overkørsler og arbejdsgange i marken."
Pil har et naturligt lavt energiforbrug i produktionen. Omkring 30.000 stiklinger plantes pr. hektar og vokser til træer på 4-5 år, hvorefter nye piletræer gror frem fra stubbene. I PileByg arbejder man løbende på at styrke det bæredygtige kredsløb ved at udnytte produktionsresterne.
"Bark og resttræ fra produktionen flises – omkring 10.000 kubikmeter årligt – og anvendes som varme til lokalområdet, herunder både børnehaven og vuggestuen. Vi får endda asken tilbage, som vi spreder på markerne som gødning," forklarer Johannes Falk.
Hos PileByg handler bæredygtighed ikke kun om produktion men også om at sikre, at hver del af processen bidrager til en positiv miljøpåvirkning. Det er en filosofi, som de to Valtra-traktorer passer perfekt ind i.
Solid service og partnerskab
Selv med den pålidelige ydeevne i Valtra-traktorerne, er det hos PileByg vigtigt med en solid samarbejdspartner. Johannes Falk fremhæver her den gode service og tætte relation til deres lokale Valtra-forhandler, Agrotek.
"Vi har altid fået den viden og service, vi har brug for fra vores nu mangeårige kontakt, Børge Haugaard. Det er både min og vores driftsleder Tom Gotfredsens oplevelse, at de er klar, når vi har behov for det, og det gør en stor forskel for os i hverdagen," fortæller Johannes Falk.
Nu ser man hos PileByg frem til for alvor at få testet deres stadig nye Valtra Q, som allerede har vist markante forskelle sammenlignet med den tidligere Valtra T-model. Særligt SmartTouch-skærmen skiller sig ud som en væsentlig forbedring, da den giver et klart overblik over maskinens mange funktioner og gør arbejdsprocesserne mere intuitive.
“Vi kommer også til at bruge GPS til plantningen fremover, og det vil fungere sammen med vores renholdelse. Det er et spændende skridt i vores indsats for at optimere produktionen,” slutter Johannes Falk.