I denne blog ser vi tilbage på de sidste 40 års udvikling, der førte til den populære A-serie traktor. Fra de tidlige Volvo BM Valmet-maskiner og de klassiske finske 305- og 405-modeller til den moderne 5. generation af Valtra A-serie; vi deler nogle af de afgørende øjeblikke i vores lille traktorhistorie.
Den nordiske Volvo BM Valmet traktorserie blev lanceret i 1982 og dækkede 70 til 100 hestekræfter-klassen. På dette tidspunkt var der efterspørgsel efter små traktorer. Volvos lille udvalg brugte motorer fra Perkins og transmissioner fra International Harvester. Disse produktlinjer blev stoppet i begyndelsen af det nordiske samarbejde. I modsætning hertil blev den lille Valmet bygget af interne komponenter, men kunne betragtes som ret gammeldags. Salget af de mindre traktorer blev forbedret, der var en klar efterspørgsel efter noget nyt.
Den grundlæggende finske traktor – en kort historie
De nye modeller 305 og 405 (med henholdsvis 53 og 61 hestekræfter) var klar til lancering i 1985. Denne blog fokuserer på disse traktorer og deres efterfølgere, med samme transmissionsfamilie. Til tider har denne linje måske været den mest internationale af Valtras produkter, da traktorer, der bruger denne transmission, er blevet fremstillet på fem fabrikker på tre kontinenter.
Midt-firser-konceptet for disse små traktorer var ligesom deres større brødre i 05-serien – en fire-trins transmission med to gruppegear fremad og et bakgear. Derudover var et krybegear til rådighed, og hele bagakslen, inklusive bremserne, var af en ny moderne konstruktion, med spiralskåret gear, dog uden lavtrykshydraulik. Alle gear og funktioner blev håndteret rent mekanisk, inklusive differentialespærre og firehjulstræk. Mange af disse traktorer blev antaget som værende tohjulsdrevne.
Valmet 504 og 604 traktorer
Valmet 504 og 604 var primært et ansigtsløft af tidligere Valmet-modeller og solgte ret godt i Sverige i de første år af Volvo-samarbejdet. De nyere 305 og 405 traktorer arvede deres fysik, fra disse modeller. De arvede også det samme førerhus. En ny generation af førerhuse var på daværende tidspunkt allerede i prototypefasen, men blev afvist. Med denne beslutning, blev måske også et stort vækstpotentiale opgivet. Den kileformede Valmet-kabine var måske funktionel, men ikke særlig stor. Det var også på dette tidspunkt, at der var mange meninger om Valmet blandt dem, der ikke i forvejen havde kendskab til mærket. Et førerhus med et mærkeligt udseende, med pedaler gennem gulvet, var ikke ligefrem det der lokkede nye kunder til, og ej heller at slutte sig til ligaen.
Men i hvert fald var de nye, mindste medlemmer af "05-familien" adrætte traktorer med velfungerende gearkasser. Ved hjælp af hovedsageligt finske, svenske og norske markeder, voksede antallet af solgte traktorer markant, og serien forblev i produktion i godt 30 år. Det betød ikke, at modellen forblev uændret i tre årtier! Tværtimod – antallet af forbedringer i disse år var forbløffende. Selvom denne traktor brugte sit liv som en arketype af den grundlæggende finske landbrugstraktor, blev transmissionen faktisk aldrig bygget i Finland. I begyndelsen blev "the box" lavet i Valmet do Brazil og senere af en leverandør i Tyrkiet.
Fra 2,7 liter til en firecylindret traktor med yderligere 25 hestekræfter
Traktorerne blev lanceret med Valmet TD27-motoren. Den lille 2,7-liters motor havde et lavt drejningsmoment, og det var svært at starte i koldt vejr. Så blot et par år senere blev en 3,3-liters motor introduceret. Denne blev senere i begyndelsen af 1990’erne afløst af en lignende størrelse, men her var der tale om en frisk, ny generation af 20-serie motorer. Endelig blev der i 1992 introduceret en firecylindret model, der satte en stopper for det dårlige omdømme af traktorens motor. Den største model i denne lille serie voksede tilsvarende, så der i løbet af de første ti års produktion blev tilføjet yderligere 25 hestekræfter.
Trepunkttilkoblingen var god fra begyndelsen og blev endda accepteret af mange pløjemesterskabsdeltagere. Liftgeometrien fungerede fint, løfteområdet var rigtig godt, og kapaciteten matchede traktorstørrelsen. Kun én større opdatering blev lavet i slutningen af 1980'erne. Auto control, den elektronisk styrede lift blev introduceret. Kunderne skulle dog vente ti år mere på at få en større pumpeydelse.
Kabinen kunne have været funktionel, men den fik en del kritik (selv fra erfarne Valmet-brugere), og derfor blev der gennemført løbende forbedringer. I 1993 blev det muligt at tilkøbe skovkabine. Dette blev skabt ved at modificere den venstre skærm og bagsiden af førerhuset. Føreren havde allerede kunnet vende sædet, men nu var det også muligt at arbejde bagudvendt. I løbet af denne tid blev kabinedørene redesignet flere gange, og til sidst blev hængslerne flyttet fra for til bag. Til at starte med var førerhusets tag blot et stort plastafdækning i ét stykke, som også fungerede som nødudgang. I 1996 blev der tilføjet et tagventilations- og varmeanlæg. Dette var en reel nødvendighed for at bringe mere frisk luft til føreren. Dette blev hurtigt efterfulgt af et rigtigt klimaanlæg.
På besøg i Portugal
I slutningen af 1980'erne blev det anset for, at bæredygtig vækst krævede en fabrik i EU. På dette tidspunkt var Finland ikke medlem af EU. Så der blev etableret en traktorfabrik i Portugal og den fik endda sin egen traktor-serie designet specifikt til fabrikken. Metta 4000-serien var planlagt til, at være en lillesøster til 6000-serien, nok mest når man så på udseendet, men hvad angik det tekniske, så var den fuldt ud baseret på de mindre Suolahti-modeller. Metta skulle have et lavt tyngdepunkt som bevirkede, at hydraulikken blev flyttet ned fra toppen af transmissionen, dette medførte at føreren skulle vænne sig til en "central tunnel" på gulvet.
Produktionen startede i 1996 med platformsmodellen, senere efterfulgt af en førerhusversion. Nu strakte porteføljen sig fra 53 til 80 hestekræfter. Et særligt højdepunkt fra denne tid var, at traktoren blev solgt til Steyr. Østrigerne tog både tre- og firecylindrede modeller, som fik navnene Steyr 667 og 680. På trods af denne succes nåede den portugisiske fabrik hverken sine volumen- eller rentabilitetsmål, og da Finland allerede var blevet medlem af EU, blev fabrikken lukket og iberiske markeder blev igen drevet fra Suolahti. Den nordiske portefølje fortsatte med at blive udviklet på sit eget spor, selvom den lille serie fik sit to-trins PTO "via Portugal".
Mere moderne løsninger til små traktorer: A83 og A93
I slutningen af 1990'erne blev den lille transmission forbedret med adskillige nye funktioner. For det første blev der introduceret et splittergear som et alternativ til kryberen. Dette øgede antallet af hastigheder op til 16, og forbedrede de meget efterspurgte arbejdshastigheder. Næste trin i udviklingen af Valtras portefølje af små traktorer var, et synkroniseret pendulgear i 2002. Samtidig blev modellerne kendt som M100-serien omdøbt til A-serien efter den logik, der blev brugt i T-serien, som blev lanceret på samme tid. Dette trin ændrede ikke traktorens generelle udsigter. Den nye nummerering blev afsluttet takket være designopgraderinger to år senere, såsom 4WD-hydraulikkoblingen med firehjulsbremseeffekt. Nu var der en udstyrs-pakke, som skulle være god i mange år.
Den hydrauliske shuttle var allerede ret mainstream, og de fleste konkurrenter inkluderede den også på deres mindre traktormodeller. Den tørre dobbeltkobling i A-serien var nu forældet, selvom der var en elektrohydraulisk betjent mulighed kaldet Hi-Shift. Denne blev betjent med en trykknap for at gøre den tunge koblingsbrug lettere. Presset på markedet hvad angik forbedringer var højt, især da brug af frontlæsser var så almindeligt med A-serien. Endelig blev den seneste fase i udviklingen af den betroede nordiske arbejdshest i 2011 introduceret: Modellerne A83 og A93 med den berømte Valtra power shuttle og integreret håndbremse.
Nu var traktoren up to date. Både PTO og hovedkoblinger var af multi-skive typen, mens pedalerne i førerhuset var af den hængende variant, og der var ordentlig justering til rattet. Porteføljen blev strømlinet. "Skovkabinen" blev standard, ligesom den elektroniske liftstyring blev standard. Begge modeller havde en trecylindret motor, og der var kun én transmissionsmulighed. Traktoren var næsten perfekt... men udseendet var næsten det samme som før, og der var ikke noget powershift- gear tilgængeligt. Men selv med sine mangler var "A3 HiTech" en succes i Norden, og solgte rimeligt godt enkelte andre steder, som f.eks. Bayern. I 2017 blev "A4", 4. generation af Valtra A-serien lanceret. Det her er så en anden traktor – og historie.
Introduktion til Indien – Eicher Valtra 6100 / Eicher Euro Power 6100
I midten af 1990'erne blev der givet en produktionslicens til det indiske firma, Eicher Motors, et nyt Delhi-baseret firma grundlagt i 1959. Licensen dækkede hele traktoren, så alle komponenter, inklusive motorer blev fremstillet i Indien. Den pågældende traktor blev markedsført som Eicher Valtra 6100 eller Eicher Euro Power 6100, baseret på datidens mindste Valmet 365-modellen. Den 61-hestes traktor viste sig hurtigt at være næsten for stor til det indiske traktormarked, som var (og stadig er) enormt, men domineret af relativt små traktorer. Eicher-virksomhedens traktoraktivitet sluttede i 2005, da den blev overtaget af TAFE (Tractors And Farm Equipment Ltd), en anden velkendt indisk traktorvirksomhed, som fortsætter arven ved hjælp af sine egne modeller.
Tyrkiet er aldrig en simpel historie
I begyndelsen blev de små 05-serie transmissioner bygget af Valmet do Brasil til brug i traktorerne produceret i Suolahti. Da produktionstallene steg, blev transmissionsbygningen outsourcet til HEMA Industry i 2008. Denne tyrkiske virksomhed blev etableret i 1971 og er en vigtig leverandør til den europæiske bilindustri. Inden for virksomhedsgruppen er der også en traktorfabrik Hattat Tarim, som producerer traktorer baseret på licenserede og ejede komponenter. Tyrkiet er et interessant stort traktormarked, og Hattat fik licens til at producere Valtra A-serien på deres Cercescoy-fabrik til indenlandsk salg. Derudover voksede Valtras Suolahti-fabrikken i begyndelsen af 2000'erne både i mængde og antal modeller, så en mulighed for at outsource hele A-seriens produktion blev forhandlet. Men finanskrisen i 2008 begyndte at reducere efterspørgslen efter traktorer, hvilket gjorde, at emnet ikke længere var relevant. Ikke desto mindre blev produktionen af den nye transmission til model A HiTech kontraheret med HEMA.
Hattat-teamet forstod godt mulighederne ved Valtras transmission og brugte den i forskellige versioner i virksomhedens produktserier på 3000 og 4000. 3000 var også kendt som Valtras Compact og Orchard serie. Disse simple traktorer solgte over tusind enheder fra 2012-14. Endnu flere ville sandsynligvis være blevet solgt, men opdatering af Perkins-motoren, til at opfylde moderne emissionsniveauer, viste sig uoverskuelig. For nylig har Hattat opdateret sine egne serier med nye FPT-motorer, så de er Stage V-kompatible. Selvom disse kan blive opdateret, giver de stadig en følelse af déjà vu... Selv trykknappen til tørkoblingen er tilgængelig, kaldet HiShift, til PTO såvel som til hovedkoblingen.
Valtra do Brasil
Hovedfokus på denne blog er på udviklingen i den lille traktortransmission, som oprindeligt blev bygget af Valtra do Brazil. Selvom transmissionerne som blev udviklet i Brasilien, ikke blev brugt i brasilianske traktorer før årtusindskiftet. På det tidspunkt var søstermodellerne af den finskfremstillede M100 blevet lanceret til brasiliansk produktion. Traktoren blev anset for lidt høj og for dyr. Dette inspirerede til øjeblikkelige forbedring. Nu blev lærdommen fra Portugal brugt. Traktoren blev sænket og forenklet. Efter denne udvikling blev modtagelsen på markedet allerede meget bedre. Når det så var sagt, var den enkle og ligefremme basismodelserie, baseret på den arkaiske 6+2R transmission, stadig langt mere populær.
Valtra A-seriens gennemprøvede arv kan spores 40 år tilbage
Siden sammenlægningen med AGCO, har Valtras brasilianske portefølje udviklet sig på mange måder og er blevet påvirket af de nye emissionsregler, der trådte i kraft efter 2015 (som i øjeblikket svarer til EU's Stage 3A-regler fra begyndelsen af 2010). Dagens Valtra A4 er baseret på den samme globale A4- eller A5-platform, som vi i Valtra bruger i Europa. I den lille kategori under 100 hestekræfter er den brede Valtra-portefølje fuldendt med A2- og A3-serien. Under motorhjelmen på disse moderne traktorer kan man stadig finde den velkendte transmission i al dens smukke mekaniske mangfoldighed. I dag er fremstillingsprocessen også delvist flyttet tilbage til Brasilien. Til kaffe og specialafgrøder er der smalle modeller med forskellige bagaksler og godt førermiljø, der passer til traktorens størrelse.
Snart fejrer vores " eight-speed box " transmission 40 år. Det har bestået tidens tand og er udviklet på mange forskellige måder for at opfylde kundernes behov på meget forskellige markeder. I dag er A-serien fortsat et populært valg, dog nu med en ny multi-speed transmission. Du kan endda finde semi-powershift. Book en prøvetur hos din lokale forhandler for selv at se, hvordan den seneste generation af traktor og transmission føles.
