AGCO Power-motorer er kendt for deres holdbarhed, effektivitet og ekstremt stærke drejningsmoment og har været Valtra-traktorernes drivkraft i over 70 år.
Avancerede motoregenskaber sikrer, at Valtra-traktorer er pålidelige og overholder de nyeste emissionsstandarder, samtidig med at de opretholder en fremragende brændstofeffektivitet og lave driftsomkostninger.
Valtra var den første producent, der introducerede et SCR-system på landbrugstraktorer.
Valtras selective catalytic reduction (SCR) er et ekstremt effektivt efterbehandlingssystem. En urea- og vandopløsning kombineres eksternt med udstødningsgasser.
Ved at eliminere skadelige kvælstofoxidemissioner ved efterbehandling er forbrændingen i motoren blevet mere effektiv i kombination med fireventilteknologi og et højere indsprøjtningstryk. Effektiv forbrænding betyder også forbedret brændstofforbrug sammenlignet med tidligere motorer. Den SCR-teknologi, som Valtra anvender, er en kombination af dieseloxidationskatalysator (DOC), partikelfilter (DPF) og selektiv katalytisk reduktion (SCR).
Den omhyggelige placering af komponenterne og deres optimale størrelse (en kombination af to forskellige typer katalysatorer) gør det muligt at holde traktorens størrelse kompakt.
Valtras SCR-motorer bruger kun ren luft, hvilket er med til at forlænge motorens levetid. Desuden betaler brugen af AdBlue sig selv gennem forbedret brændstofeffektivitet.
Valtra var pioner inden for udviklingen af EcoPower-traktorer. Ved at udnytte AGCO Power-motorernes robusthed og høje drejningsmoment arbejder Valtra-traktorer ved lave omdrejninger. I dag er denne lavomdrejningsfilosofi fortsat et kerneelement i vores 6. generation af traktorer. Sammenlignet med standardmotorer er motorhastigheden reduceret med op til 400 o/min, samtidig med at det maksimale drejningsmoment bevares i dette område. Det reducerer brændstofforbruget med op til 10 %.
Den lavere tomgangshastighed betyder lavere brændstofforbrug, mindre slid på motor og en mere behagelig motorlyd.
Den lave tomgangshastighed er en stor Valtra-innovation, der leveres som standard. Når føreren standser traktoren og trækker håndbremsen, falder motorens omdrejningstal automatisk til kun 650/700 o/min.
Den 3-cylindrede 3,3-liters AGCO Power MBTN-D5-motor har en maksimal effekt på 95 hk og et drejningsmoment på op til 355 Nm.
Motoren er utrolig responsiv ved lave omdrejninger takket være den elektriske waste gate. Superstart-funktionen øger automatisk motorens omdrejninger ved start for at sikre en jævn og let start, selv under belastning. Den kompakte motors størrelse betyder, at motorhjelmen kan være mindre for at give dig et bedre udsyn i kørselsretningen. Stage V-udstødningsefterbehandlingsenheden er placeret under kabinen for at give optimalt udsyn. Den komplette pakke omfatter DOC, DPF og SCR ved hjælp af AdBlue, og fordi der ikke er nogen recirkulation af udstødningsgas (EGR), kører motoren renere og med lavere temperaturer, hvilket reducerer vedligeholdelsesomkostningerne.
Den 4-cylindrede 4,4-liters AGCO Power 44 MBTN-D5-motor har en maksimal ydelse med boost på 145 hk og leverer et drejningsmoment på op til 560 Nm.
Motoren er utrolig responsiv ved lave omdrejninger takket være den elektriske waste gate. Superstart-funktionen øger automatisk motorens omdrejninger ved start for at sikre en jævn og let start, selv under belastning. Den kompakte motors størrelse betyder, at motorhjelmen kan være mindre for at give dig et klart udsyn i kørselsretningen. Stage V udstødningsefterbehandlingsenheden er placeret under kabinen for at give optimalt udsyn. Den komplette pakke omfatter DOC, DPF og SCR ved hjælp af AdBlue, og fordi der ikke er nogen recirkulation af udstødningsgas (EGR), kører motoren renere og med lavere temperaturer, hvilket reducerer serviceomkostningerne.
Tilgængelig for:
Valtra A-Serien
Valtra G-Serien
Den 4,9-liters AGCO Power 49 LFTN-D5 har den ideelle slagvolumen i forhold til sin effekt, hvilket gør den til en af de mest brændstofeffektive motorer på markedet.
Motoren arbejder altid effektiv, selv i omgivelsestemperaturer fra -30 C til + 45 grader. Der er ingen recirkulation af udstødningsgas (EGR), motoren kører renere og med lavere temperaturer, og med hydraulisk justering af ventilløfterne er serviceomkostningerne lave.
Den sekscylindrede 6,6-liters AGCO Power 66 LFTN-D5 og den 7,4-liters AGCO Power 74 LFTN-D5 har den ideelle slagvolumen i forhold til deres effekt, hvilket gør dem til nogle af de mest brændstofeffektive motorer på markedet.
Motoren arbejder altid effektiv, selv i omgivelsestemperaturer fra -30 C til + 45 grader. Der er ingen recirkulation af udstødningsgas (EGR), motoren kører renere og med lavere temperaturer , og med hydraulisk justering af ventilløfterne er serviceomkostningerne lave.
Tilgængelig for:
Den sekscylindrede AGCO Power 84 LXTN-motor med 8,4 liters slagvolumen har en stor slaglængde, der giver konstant kraft og lang levetid. Med en enkel turbo og ingen recirkulation af udstødningsgas (EGR) reduceres behovet for køling og øger samtidig brændstofeffektiviteten. Hydraulisk justering af ventilløfterne betyder lave serviceomkostninger.