Hollænderne omtaler sommetider deres land som det sjette nordiske land på grund af indbyggernes fokus på lighed og frihed. Men som landbrugsland er Holland endnu længere fremme end de ”andre” nordiske lande og indfører gerne uden tøven den allernyeste teknologi. Det betød, at Volvo-traktorer hurtigt opnåede en solid position i landet. Da Valmet i den første del af 1980’erne overtog Volvos traktoraktiviteter, var det Kuiken N.V., der importerede Volvo BM til Holland. Virksomheden kom så hurtigt fra start, at det endda lykkedes at importere et par enkelte gule Valmet-traktorer, inden 05-serien blev lanceret.
Sidst i 1980’erne gav den hollandske importør og forhandlerne stærkt udtryk for, at den nordiske 05-serie ikke var den traktor, der kunne gå sejrsgang i det centrale Europa. Så forhåbningerne var høje, da 8100-modellen blev præsenteret ved udgangen af 1990’erne, og busfulde af forhandlere strømmede til Elmia-landbrugsmessen for at se den. I efteråret blev der arrangeret en speciel testkørsel i Sverige for importøren.
Inddæmningen af havet for at omdanne hav til landbrugsjord havde allerede i 1930’erne nået et enormt omfang, og der blev inddæmmet yderligere områder helt op til 1950’erne. For at levere maskineri til alt jordarbejdet importerede Kuiken masser af entreprenørmaskiner. Men virksomhedens direktør, H.B. Kuiken, havde altid været interesseret i traktorer, og han understregede ofte, at virksomhedens grundlag oprindeligt var at sælge maskiner til landbruget. Og landbruget i de hollandske marskområder var indbringende. Den årlige leje for de bedste hektarer, der egnede sig til specialafgrøder, kunne være lige så høj som købsprisen for én hektar land i det centrale Finland.
Men det har ikke altid været let at producere korn til brød på de inddæmmede områder. Måske er dét den grundlæggende udfordring, der har bevirket, at hollænderne er blevet kendt for både at være fleksible og meget prisbevidste handelsfolk. Man betaler aldrig for meget, og da slet ikke for noget unødvendigt, og når der er pranget godt og grundigt om prisen, er det blot startskuddet til at snakke om rabatter! I den første del af 1990’erne havde Kuiken en central indkøbsorganisation, der også håndterede traktorer. Da den finske sælger langt om længe dristede sig til at nævne en beskeden prisforhøjelse, rullede indkøberen langsomt en cigaret, tændte den, og så derefter sælgeren lige i øjnene gennem cigaretrøgen, hvorefter han spurgte: ”Og hvad mener du så, der berettiger dét?”
Valtra-importøren er en anden nu, og det er heller ikke længere tilladt at ryge på kontoret. Men Holland er stadig et frihedselskende land. Den afslappede tilgang kan man blandt andet se i, at traktorer ikke skal registreres, ikke engang i henhold til EU-lovgivningen – medmindre man skal bruge den i et af nabolandene. Indrømmet; der har i mange år været snak om, at dét hurtigt kan ændre sig.
Det store fokus på godt arbejde – og de høje priser på det – har bragt højteknologien ind i landbruget. Plovfurerne var lige, allerede før GPS’en blev indført, og kravene er løbende blevet endnu højere, så traktorproducenterne skal virkelig gøre sig umage for at imødekomme kundernes ønsker og behov. Den hollandske forhandler imødekommer kunderne ved at tilbyde specialprodukter og serviceeksperter. I Holland taler og forstår alle engelsk, så hollænderne finder både viden og maskindele, hvor som helst de tilbydes.
I 1990’erne overtog importøren Kuiken også ansvaret for Belgien og Luxembourg. Der var allerede gamle Valmet-importører i de to lande, men i praksis blev der solgt meget lidt. I 2010’erne overgik salget af Valtra i de såkaldte Benelux-lande fra Kuiken til Mechan Group, som er en importør, AGCO kender rigtigt godt. Mechan har aktiviteter i mange europæiske lande, og koncernen har forbedret Valtras position generelt, og specielt i Belgien. Hollandsk landbrug repræsenterer naturligvis markedsøkonomi i reneste form, og traktorsalget svinger stadig en hel del hvert år.
Benelux-landene samarbejder i høj grad. Grænserne er åbne, og selv inden indførelsen af euroen havde landene en aftale om en fast indbyrdes valutakurs. Men det er også omtrent de eneste ligheder. Belgierne kan lide en enkel og robust, sekscylindret basistraktor, hvorimod hollænderne sætter pris på teknologi og en god fordeling mellem vægt og hestekræfter.
Tekst Timo Mattila Foto Valtra archive
