Valtra-traktorer i N-, T- og S-serien får nye motorer, der overholder fase 5-emissionsstandarderne. AGCO Powers fase 5-motorer var allerede meget avancerede, så der skulle kun små ændringer til for at overholde de nye, strengere emissionsstandarder. De nye motorer får hydraulisk ventiljustering og helt ny software samt nye turboladere i nogle af motorerne.
Hydraulisk ventiljustering
Hydraulisk ventiljustering giver automatisk optimalt ventilspillerum. Det optimerer motorens ydeevne, hvilket sparer brændstof og forlænger motorens levetid.Men den største besparelse er den hurtigere service. Tidligere kunne det tage flere timer, afhængigt af traktormodel og -specifikationer, at tage alle komponenter ud af motoren, før dækslet til ventilen overhovedet kunne nås. Med hydraulisk ventiljustering er det ikke nødvendigt at gennemgå denne lange proces for manuelt at justere ventilerne, og det sparer både tid og penge.