Normalt er det store traktorer eller en gummiged man ser i stakken, når majshøsten skal fordeles og komprimeres til ensilage. Men mælkeproducent Kaare Larsen fra Nordsjælland, behøver kun sin nye Valtra N175 til at klare opgaven.
I alt har Kaare Larsen hele tre Valtra-traktorer stående på sin gård, der både varetager markarbejdet og opgaverne i og omkring stalden. Når det kommer til opgaven om at skulle fordele og komprimere den høstede majs, så er det den nye Valtra N175, der bliver fundet frem, og det er der en helt særlig grund til, fortæller mælkeproducenten:
”Min Valtra N175 har en tilpas vægt til lynhurtigt at kunne fordele et læs majs ud, så det ligger i et perfekt tyndt lag. Normalt ser man en stor gummiged eller flere tunge store traktorer til at komprimere og fordele majsen, men jeg klarer den med min nye N175’er. Dertil er den generelt også hurtig og smidig til de opgaver vi har i tilknytning til vores køer,” fortæller Kaare Larsen.
Kaare Larsen driver gården Brunbjerggaard ved Gilleleje, hvor han har omtrent 180 malkekøer af racen rød dansk malkerace, der dagligt leverer omkring 5.000 kilo mælk. Derudover har han ca. 400 hektar græs og planteavl. Til de opgaver han har i og omkring stalden, kan han ikke undvære en mindre og handy traktor. ”På Brunbjerggard har vi brug for en rigtig handy læssetraktor. Men vi har også brug for en traktor med stor styrke til at klare nogle af opgaverne, der er i marken.
Den skal være multifunktionel og nem at komme ud og ind af. Med vores Valtra N175 er vi klædt på til at kunne alle de ting,” fortæller mælkeproducenten.
I videoen fra Brunbjerggaard kan du se hvordan Kaare bruger sin Valtra N175 til majsen.
Det er ikke første gang vi besøger Kaare Larsen. Læs eller genlæs vores tidligere historie om mælkeproducenten her.