Luftaffjedring er meget udbredt på erhvervskøretøjer og personbiler, men på traktorer har det været en unik Valtra-funktion i over 20 år. Den luftaffjedrede Aires-foraksel har tidligere kunnet fås som ekstraudstyr på traktorer i T-serien, og nu lanceres den også til N-serien.
En luftaffjedret foraksel reagerer hurtigere på bump end en hydropneumatisk affjedring. Aires-systemet bruger trykluft, der leveres af et pneumatisk system, som er monteret på traktoren, og som også kan bruges til flere og andre formål såsom bremsning af påhængsredskaber. Luftaffjedring reagerer også hurtigt på selv de største ændringer i lasten, for eksempel når frontlæsseren bruges, og trykluftsystemet fungerer lige så godt ved lave som høje temperaturer.
Aires-affjedringen på forakslen vil kunne fås til fase 5-kompatible N174-modeller i dette forår og på N134- og N154-modeller i efteråret 2019. Hydropneumatisk affjedring på forakslen vil fortsat kunne fås til mindre modeller i N-serien.