Med en maskine der snart er forældet, er landmand Ove Nielsen på udkig efter en alsidig traktor, der kan klare turene i marken på bedriften i Esbjerg. Han har haft en Valtra S394 på demobesøg gennem den igangværende Gøma-tur igennem Danmark.
For en dag blev gyllen kørt ud med en langt større maskine end vanligt hos Ove Nielsen, 48 år. Han er planteavler i Esbjerg og er på udkig efter en større Valtra til at bruge på sine knap 300 hektar.
Han har afprøvet modellen S394 fra Valtras S-serie, der er på ”tur” rundt i Danmark i denne sæson gennem den annoncerede Gøma-tur, hvor en Valtra S394 med en Gøma GG22 gyllevogn besøger interesserede kunder.
”Det var fanstastisk at have en hel dag til at prøvekøre den, og vi havde god tid til at prøve det hele. Det er sjældent, at en normal demokørsel er med gyllevogn også, men den blev leveret med stor gyllevogn, så vi ikke skulle bruge vores egen, og det var en super oplevelse,” fortæller Ove Nielsen.
Vi har siden marts kørt demotur med vores største traktor, Valtra S394, på den såkaldte Gøma-tur. Her har interesserede kunder lånt demotraktoren af vores forhandlere. Traktoren er en sort Valtra S394 med fuldt præcisionsudstyr og 900 mm brede Bridgestone VF dæk sammen med en Gøma GG22 gyllevogn med nedfælder.
Tid til nye maskiner
Tidligere har Ove Nielsen også drevet minkproduktion, men har nu planteavl bestående af raps, majs og korn, samt passer kvier på et mindre kviehotel.
En produktion med ren planteavl har bragt behovet for en ny traktor tættere på. I maskinparken har Ove Nielsen allerede Volvo BM Valmet 2105 og 905, Valtra N163 og en Valtra T190 stående. Nu skal der gøres plads til en større og stærkere traktor, der skal klare de krævende opgaver i marken.
Derfor var både far og søn, Anders på 16 år, glade for at prøvekøre den store Valtra S394.
”Det var en super oplevelse. Min dreng prøvede den og var meget begejstret. Han går jo stadig i skole, så han måtte vente til om eftermiddagen med at prøvekøre den, men havde han haft muligheden, havde han gerne været med hele dagen.”
Interessen for traktorer er gået i arv fra far til søn, og til Anders Nielsens konfirmation, lånte Ove Nielsen en T234 af den lokale forhandler Valtec.
”I den hentede vi Anders fra kirken og kørte ham hen til det sommerhus, hvor vi afholdt festen. Det var en fed oplevelse for Anders, og han var utrolig glad for at prøve den,” fortæller Ove Nielsen.
Brugervenlig og god vægtfordeling
Ifølge landmanden selv, mangler han en traktor med 300 hestekræfter. Han har været i tvivl om, hvorvidt S-serien ville være for stor til sin bedrift. Det gav demoturen ham mulighed for at afprøve.
”I forvejen er jeg vild med T-serien, den kan jeg virkelig lide. Her har jeg kunnet se, hvordan de to serier afviger fra hinanden,” fortæller Ove Nielsen.
Og alt det gode ved T-serien er blevet bekræftet i S394’eren.
”Jeg har fået et godt indtryk af den. Den var nem at finde ud af. Den er brugervenlig og har en god vægtfordeling,” siger Ove Nielsen, der til daglig bruger sine ældre modeller til at klare markarbejdet.
En Valtra starter hver dag
”Min personlige favorit fra Valtra er T-serien, den er rigtig stærk, og det er en god ”allround” traktor,” siger han.
”Jeg har en T-serie i forvejen, og den er meget handy til mit forbrug. Vi er ikke en maskinstation, hvor maskinerne skal ræse 24/7, vores skal kunne noget forskelligt,” forklarer han.
Selv om han er i tvivl om, at den nye traktor skal være en S394, er han en trofast Valtra-kunde.
”Valtra kører sgu altid,” siger han med glæde i stemmen.
Han har to traktorer, fra da han var dreng. De to Volvo BM Valmet 905 og 2105 er fra 1984, da var Ove Nielsen var 15 år. Begge er stadig i brug på bedriften.
”905’eren har kørt 13.000 timer, og den starter hver dag. Vi bruger den til at fodre dyr med, så den klarer sit arbejde godt.”
Begge er blevet restoreret, så de står som nye.
”Det er nostalgi for mig at køre i dem. Jeg har kørt dem, siden jeg var dreng, dem skal jeg ikke af med.”
FAKTA
- Ove Nielsen har 280 hektar med raps, majs og korn. Han har også et kviehotel og forpagter nogle hektar for naboen.
- Hans maskinpark består af:
Volvo BM Valmet 905, 1984.
Volvo BM Valmet 2105, 1984.
Valtra N163, 2017
Valtra T190, 2006
Fendt 828, 2013
Fendt 939, 2013