share

Producent skiftede advokatjobbet ud med kødkvæg – fejrede det med en agil og stærk traktor

Sidste år gik Jacob Ladefoged fuldtid som kødkvægsopdrætter, og lagde sin advokat- og partnertitel på hylden.

Jacob Ladefoged ejer 90 hektar og driver 400 hektar, hvoraf 40 hektar er i omdrift, og de resterende 360 hektar er ren afgræsning/naturpleje ved Ho Bugt, Vestjylland. På græsningsarealerne har han 220 Galloway og Angus køer til at græsse året rundt.

”Jeg har i mange år haft mit landbrug ved siden af min advokatgerning, og over tid begyndte begge ting at kræve mere tid. Til sidst nåede jeg til den konklusion, at jeg havde for travlt, og jeg kunne mærke, at jeg var mest glad for landbrugstilværelsen, så derfor stoppede jeg som partner og advokat,” fortæller Jacob Ladefoged.

38-årige Jacob Ladefoged er vokset op på landet, og i 2009 overtog han sammen med sin hustru, hendes barndomshjem ved Ho bugt. I 11 år har han jongleret karrieren som advokat sideløbende med bedriften. Dobbeltjobbet har dog ikke været muligt uden hjælp fra sin svigerfar, der har hjulpet til på gården.

”Den frihed, jeg har fået nu, er helt fantastisk. Jeg er et naturmenneske, og nu får jeg lov til at komme ud hver dag i mit arbejde. Der er ingen tvivl om, at livskvaliteten er blevet gevaldigt styrket,” siger Jacob Ladefoged.

Gik fuldtid og investerede i en ny traktor
I sin omlægning fra deltid til fuldtid var det også på sin plads at opgradere sin traktor til en nyere og bedre model, nu der skulle til at bruges mere tid med traktorarbejde på bedriften.

Den nye traktor blev en G135 Versu med hele molevitten (SmartTouch armlæn, luftanlæg, frontlæsser, frontlift, affjedret foraksel, kabine og læderindtræk). Og Jacob Ladefoged er ikke et sekund i tvivl om, at det var det helt rigtige traktorvalg.

”Selve designet på traktoren er sindssygt godt. Og man kan bare mærke, at kvaliteten er i top. Nu kører jeg selv Audi, og følelsen, når jeg kører i en Audi, går igen, når jeg sidder i min G135. Den er et niveau over det, jeg tidligere har været vant til. Det føles som en maskinstationstraktor, hvor komforten er helt i top,” siger Jacob Ladefoged.

En kompakt traktor med store kræfter

Han bruger sin Valtra G135 til jordbearbejdning som tromling, harvning, fræsning og brakpudsning. Derudover benyttes traktorens frontlæsser til at læsse baller og bjerge foder til dyrene.

”Jeg er begrænset af, at store traktorer ikke kan komme rundt på de små veje her ved Ho bugt. Her er G135’eren den største model i G serien men stadig en kompakt traktor, der kan manøvre på smal plads. Nu har jeg for eksempel lige været ude at fræse et areal, der ikke har været i brug i 20 år, så græsset har været pænt hårdt at arbejde i, men det klarede traktoren perfekt, uden at brokkede sig,” siger Jacob Ladefoged.

Gården lægger ud til Nationalpark Vadehavet med Natura 2000 arealer. Alle køer går hele året på græsset, der agerer naturpleje for arealerne. Det naturlige foder giver et rigtig godt stykke kød, så alle køer bliver afsat til den lokale slagter i Esbjerg, der sælger til hele Danmark.