share

Kursus i præcisionslandbrug til lokale landmænd

På landbruget Damgaarden på Sydfyn er de meget optaget af at arbejde med præcisionslandbrug. Landmand Mikkel Hansen købte i foråret 2022 en Valtra-traktor fra den lokale forhandler J. Dyhr, hvor han straks fik den vejledning han havde brug for, for at han trygt kunne komme i gang med at anvende de smart farming-løsninger der er i traktoren.

"Min forhandler hjælper mig med at blive bedre til mit arbejde"

Billedtekst: Mikkel Hansen arbejder med præcisionslandbrug på bedriften på Sydfyn. Han bruger sin Valtra T234 til bl.a. A-B-linjer samt tildelingskort til graduering af gødning og såsæd i marken.

Mikkel Hansen driver sammen med sin far landbruget Damgaarden på Sydfyn. På bedriften, der indtil for nylig også producerede knap 5000 slagtesvin årligt, der nu er under afvikling, arbejder de primært med planteavl. På de godt 200 hektar, der omkredser gården, dyrker de to generationer af landmænd blandt andet frøgræsser, hvidkløver, grynhavre og hestebønner. 

På Damgaarden arbejder de med reduceret jordbearbejdning, og siden Mikkel Hansen blev færdiguddannet agrarøkonom i 2019 og vendte tilbage til fødegården, har de også arbejdet målrettet med præcisionslandbrug. 

Det er nok mest på grund af mig, at vi er begyndt at arbejde mere målrettet med præcisionslandbrug her på bedriften. Jeg synes, at præcisionslandbrug er spændende, men jeg tror også, at det er fremtiden for, hvordan vi skal arbejde med landbrug generelt. Og så kan jeg se en stor værdi i det for os, for vi sparer både ressourcer og penge – og så er det ovenikøbet til gavn for klimaet, fortæller den 28-årige landmand,” Mikkel Hansen.

Til at varetage opgaverne i marken har de to landmænd to Valtra-traktorer. En ældre S394, der stadig kører fint, men som ikke har en integreret Valtra-GPS, samt en ny T234 med Valtra Guide og ISOBUS, som skal bidrage til, at de bliver endnu bedre til at arbejde med præcisionslandbrug.

Kursus i anvendelse af redskaber

Da Mikkel Hansen og hans far i foråret 2022 købte den nye T234 hos den lokale Valtra-forhandler J. Dyhr, var det en del af aftalen, at de to landmænd skulle hjælpes i gang med at anvende de nye smart farming-muligheder, der er i traktoren. 

Vi var meget spændte på at få en ny Valtra med integreret GPS-anlæg og ISOBUS til vores præcisionslandbrug. Fordi det var nyt for os at arbejde med, aftalte vi med Valtra-konsulenten fra J. Dyhr, at vi skulle hjælpes i gang med at bruge det i marken,” fortæller den unge planteavler og fortsætter: 

Valtra-konsulent ved J. Dyhr, Henrik Matthiesen, besluttede sig for at lave et kursus – ikke kun for mig og min far, men for alle de Valtra-kunder i lokalområdet, som havde brug for vejledning til at komme i gang med at anvende de muligheder, der er i Valtra Guide-systemet.” 

Omkring 10 Valtra-kunder deltog i kurset på Sydfyn, der først gav en masse baggrundsviden om funktionerne i en Valtra, og dernæst var alle kursister i marken og afprøve bl.a. Valtra Guide, Auto U-PilotSmart Turnsektionskontrol samt anvendelsen af tildelingskort.

Det var superfedt, at vi kunne øve det hele i en traktor og få hjælp fra en af Valtras produktspecialister, hvis vi var i tvivl. Jeg arbejder meget med tildelingskort og graduering i marken, så at kunne få hjælp til mine konkrete behov var uvurderligt for mit videre arbejde,” siger Mikkel Hansen.    

Billedtekst: På kurset hos J. Dyhr blev de ti lokale Valtra-kunder klædt på til at bruge alle de smart farming funktioner, der er til rådighed i deres moderne traktorer. 

Learning by doing

Den måde, som Mikkel Hansen og hans far arbejder med præcisionslandbrug på, er bl.a. ved at bruge GPS, A-B-linjer samt tildelingskort til graduering af gødning og såsæd, og efter han har været på kurset hos J. Dyhr, er han blevet meget klogere på, hvordan han kan bruge sin nye Valtra til netop de opgaver. 

Kurset har betydet, at jeg har fået redskaberne ind under huden, så jeg selv kan bruge dem nu. Jeg har fået lagt mine tildelingskort ind i systemet, og så skal vi i gang med gradueret såning her til foråret,” fortæller Mikkel Hansen. 

Det har været meget brugbart for mig at få vejledning til opsætning af Valtra Guide som er Valtras GPS-system, for nu ved jeg f.eks. præcis hvordan jeg skal oprette mine A-B-linjer. Og hvis jeg er det mindste i tvivl tager jeg bare fat i de produktspecialister, der underviste på kurset, og så kan de guide mig på et splitsekund,” slutter Mikkel Hansen.