share

Mere end bare en traktor: Valtra vil bidrage med viden, der gør landmanden endnu klogere, dygtigere og mere effektiv

En moderne traktor er ikke længere kun et spørgsmål om hestekræfter og trækkraft. Den fungerer i stigende grad som en teknologibærer, der bidrager til øget præcision og effektivitet i marken. For at få mest muligt ud af de mange muligheder er det afgørende, at landmanden har den nødvendige viden – og her har Valtra sat sig for at spille en nøglerolle gennem løbende tests og vidensdeling.

I begyndelsen af september påbegyndte Valtra, sammen med redskabsproducenten Väderstad AB, et helt nyt markforsøg. Formålet var at afprøve Väderstads nye højteknologiske Topdown-harve, der via et tildelingskort læst ind i Valtra Guide-systemet på traktoren gør det muligt at justere arbejdsdybden på de fire forskellige arbejdszoner på harven.

I samarbejde med AGCO Innovationscenter Randers og AGCO’s agronom, Jens Christian Jensen, undersøger man, hvilke fordele landmænd kan opnå med det nye og avancerede harveredskab, der med blot få tryk på en skærm kan indstille arbejdsdybderne og øge præcisionen i marken.

Testens første del blev gennemført med en Valtra Q305, der med sin teknologi komplementerer det nye harveredskab perfekt. Hos Valtra har man været yderst tilfreds med forsøget, der går godt i tråd med virksomhedens ønske om at bidrage til landbrugets, og ikke mindst landmandens, udvikling.

”Hos Valtra er det vigtigt for os at medvirke i den slags undersøgelser som den med Väderstads nye harve. Der kommer hele tiden nye produkter og teknologier, der kan hjælpe landmanden med at blive dygtigere og mere effektiv, men hos Valtra er vores fokus altid på, hvordan disse kan skabe reel værdi for landmanden,” forklarer Bent Henneberg, Salgs- og produktspecialist hos Valtra Danmark.

Landmanden i første række

Det er netop værdien for landmanden, som man er særligt optaget af i Valtra-koncernen. Og det er da også langt fra første gang, at Valtra i Danmark kaster sig ud i storstilede forsøg som dette med Väderstad AB.

”Det er tredje gang, vi gennemfører forsøg som dette. Det første handlede om, hvordan traktorens vægtfordeling påvirker markarbejdet. Sidste år undersøgte vi, hvilken effekt dæktrykket har på traktorens trækkraft og effektivitet samt hvordan det påvirker jorden, og i år arbejder vi med at optimere arbejdsdybden i marken,” fortæller Bent Henneberg. Han tilføjer desuden, at man i hele Valtra-koncernen arbejder målrettet med princippet "Farmer First" – eller på dansk: "Landmanden først."

”Det kan måske lyde usædvanligt, at en traktorproducent sætter fokus på landmanden. Men vi ser i høj grad Valtra som et redskab, der kan medvirke til at gøre landmanden endnu dygtigere til sit arbejde. Hvis vi samtidig kan sikre, at landmanden ikke blot har de rette maskiner og teknologier, men også den nødvendige viden for at få succes, så har vi løst vores opgave,” forklarer Bent Henneberg.

Bent Henneberg håber desuden, at Valtras bidrag med ny viden inden for mere komplekse emner kan skabe et samtalegrundlag, hvor det ikke kun drejer sig om traktoren eller redskabet, men i højere grad om, hvilken værdi, der kan skabes.

Sammenhæng mellem dybde og brændstof

Under forsøget på marken nord for Randers har agronom Jens Christian Jensen testet intet mindre end syv forskellige harveindstillinger på den nye Väderstad-harve.

De første data fra forsøget viser, at der er tydelige sammenhænge mellem brændstofforbrug og arbejdsdybde. Eksempelvis har målinger vist, at brændstofforbruget varierer fra 6,9 til 15,4 liter pr. hektar afhængigt af dybden på disc-sektionerne og tænderne. Samtidig ændrede kapaciteten sig fra 5,2 til 3,4 hektar i timen.

”Disse første resultater understreger, hvor vigtigt det er at tilpasse harvearbejdet til de konkrete markforhold for at opnå maksimal effektivitet og samtidig minimere ressourceforbruget. Vi er ikke færdige med forsøget endnu, men det giver os allerede viden, som vi håber, landmanden kan bruge i praksis,” udtaler Bent Henneberg.

Forsøget er dog langt fra afsluttet. Det fortsætter gennem sæsonen, hvor fremspiringsprocenten af vinterhvede og de endelige udbytter vil blive analyseret for at evaluere den samlede effekt af de varierende arbejdsdybder.