share

Valtra fejrer fem år med reduktion af CO2-udledningerne ved hjælp af grøn diesel

I år er det fem år siden, Valtra indledte et samarbejde med energiselskabet Neste om bæredygtig diesel. Det finske traktorbrand benytter Neste MY Renewable Diesel til alle tests af deres traktorer, og brændstoftanken på hver eneste traktor fyldes med den bæredygtige diesel, inden traktoren forlader fabrikken i Suolahti i Finland. Valtras mangeårige interesse for bæredygtigt brændstof er en del af en bredere strategi om at reducere virksomhedens CO2-aftryk.

Neste MY Renewable Diesel er fremstillet af 100 % spild- og restprodukter. Takket være de bæredygtige og vedvarende egenskaber reducerer et køretøj, der kører på Neste MY Renewable Diesel, motorens udledning af CO2 med i gennemsnit 90 %. Valtra har beregnet, at virksomheden i løbet af de seneste fem år har anvendt omkring 4 millioner liter bæredygtig diesel. Det har reduceret Valtras CO2-aftryk med omkring 12.240 tons. For at sætte det tal i perspektiv svarer det til at fjerne rundt regnet 4.735 dieselbiler fra vejene.

"Valtra var en af de første foregangsvirksomheder i branchen, da de besluttede at reducere udledningen af drivhusgasser ved hjælp af Neste MY Renewable Diesel. Vi er utroligt glade for at se den reducerede klimapåvirkning, vores partnerskab har resulteret i, og vi glæder os til at fortsætte samarbejdet fremover", siger Heidi Peltonen, som er Lead of Sustainable Partnerships hos Neste.

Valtras engagement i at reducere virksomhedens CO2-aftryk har medført adskillige innovative tiltag og strategier i de seneste år. Eksempelvis har Valtras fabrik i Suolahti i Finland siden 2022 benyttet 100 % vedvarende energi. Porteføljen af vedvarende energikilder inkluderer vindenergi, vandkraft og biomassebaserede ressourcer samt solcellepaneler på fabrikkens tag. Omhyggelig energistyring har betydet, at fabrikken har reduceret energiforbruget med 12,5 % i løbet af de seneste år.

Udover indsatsen i virksomhedens egen drift samarbejder Valtra også med kunder og samarbejdspartnere om at hjælpe dem med at reducere deres miljøpåvirkning. Den indsats har betydet, at Valtra har reduceret udledningerne fra underleverandører med 17 % siden 2018. I forhold til at hjælpe kunderne er Mikko Lehikoinen, Vice President, Marketing, Valtra EME, dybt engageret i at hjælpe landmænd med at opnå det størst mulige udbytte af Valtras traktorer og teknologi: "Vi ved, at landmænd i høj grad har fokus på bæredygtighed. Med vores Smart Farming-teknologier kan landmændene reducere brugen af gødning og pesticider i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt. Vi ved også, at de gerne vil reducere brændstofforbruget. Og vi har værktøjerne, blandt andet Valtra Connect, til at hjælpe dem med at holde øje med brugen af deres traktorer og finde metoder til at reducere brændstofforbruget. Hvis man kan kombinere data og overblik af den type med det lavere CO2-aftryk ved at benytte Neste MY, så er det virkelig en win-win-situation".